Phone

+123-456-7890

Email

[email protected]

Opening Hours

Mon - Fri: 7AM - 7PM

Datamarked specialiserer sig i det der hedder refurbishment. Det betyder at de opkøber brugt elektronik og IT, tjekker det igennem for fejl og mangler, og genistandsætter det. Det bliver selvfølgelig også nulstillet og ryddet for data fra forrige ejere, i de tilfælde hvor det ikke allerede er gjort på forhånd.

Når du f.eks. læser om en ”refurbished” iPhone, dækker det altså over at den har været brugt, og derefter er blevet restaureret før den sælges videre. Du kan derfor trygt købe refurbished elektronik, og regne med at det virker som det skal, modsat når du køber brugt fra privatpersoner, hvilket er mere et sats ift. hvilken ydelse og funktionalitet du kan forvente.

Hos Datamarked sælges alt fra brugte computere – både bærbare og stationære – til smartphones, til tablets, samt reservedele til alskens elektronik og IT. De fleste produkter er prissat efter stand, der angives med et såkaldt grade-system – hhv. A-, B-, og C-grade, der angiver hvor god stand produktet er i ift. ydelse og udseende. F.eks. kan det omhandle hvor længe en smartphone kan forventes at holde batteri, eller hvorvidt der er mere eller mindre tydelige brugstegn på et produkt, såsom skrammer, ridser eller skærmfejl. A betyder god stand, B betyder rimelig stand, og C betyder at der er tydelige brugstegn på produktet. Hvad det mere præcist indebærer kan variere fra produkt til produkt, og er nøjere beskrevet på deres hjemmeside. Produkterne er som sagt prissat efter stand, så alt efter hvor kræsen du er kan du score dig et rigtig godt tilbud på hvad end hjertet begærer, uanset om det måtte være en brugt iPhone, iPad, MacBook, eller noget helt fjerde.

Datamarked yder også 2 års garanti på de fleste produkter de sælger. Skulle der opstå fejl indenfor 2 år på det produkt du har købt (som vel at mærke ikke er selvforskyldte), kan du uden problemer få produktet repareret eller ombyttet kvit og frit. Det giver en ekstra tryghed, som er særligt vigtig når du køber brugt IT, i det du risikerer at produktet har lidt overlast før du køber, og der derfor kan opstå fejl som du ikke er herre over. Den risiko er gevaldigt mindsket når du køber refurbished, da produkterne allerede er gennemtjekket for fejl før videresalg. Alligevel er det rart med det dobbelte sikkerhedsnet som garantien udgør, så du ikke behøver at være bekymret, hvis uheldet alligevel skulle være ude.

Recommended Articles